Simon benytter tit S-toget i forbindelse med transport til og fra arbejde. Foto: Emilie Rasmussen
Knapt hver femte passager havde i sommers i år følt sig utryg i et S-tog eller på en S-togsstation indenfor det seneste år. Det viser en undersøgelse Voxmeter har foretaget for Dansk Jernbaneforbund.
Af Emilie Hvid Rasmussen & Malou Frejdahl Marker
Der tilbagelægges årligt omkring 100 millioner rejser med S-toget, som forbinder indre by med de ydre dele af hovedstaden på seks forskellige strækninger. Størstedelen af passagererne føler sig trygge, når de tager S-toget, men alligevel har 18,1 procent i 2023 angivet, at de har følt sig utrygge, når de har brugt S-toget indenfor det seneste år.
19-årige Simon Lorey Kjærsgaard fra Herlev nordvest for København er en af dem. Han tager S-toget næsten dagligt og oplever det af og til som utrygt.
“Jeg har absolut intet problem med at tage toget om morgenen og om eftermiddagen. Det er i de sene timer, og når det bliver mørkt, at det kan føles utrygt,” siger Simon.
| Voxmeters undersøgelse Dansk Jernbaneforbund har fået foretaget to undersøgelser af Voxmeter omhandlende S-togsbrugeres tryghed; i sommeren 2022 og i sommeren 2023. Undersøgelserne er repræsentative og gennemført blandt henholdsvis 1006 og 1017 respondenter, der rejser med S-toget minimum en gang årligt. I undersøgelserne er respondenterne blevet spurgt således: “Har du følt dig utryg i et S-tog og/eller på en S-togsstation inden for det seneste år?” Kilde: Dansk Jernbaneforbund |
Rasmus Prehn, formand for Transportudvalget og medlem af Socialdemokratiet, mener ikke, at man fra politisk hold kan være tilfreds med resultaterne af Dansk Jernbaneforbunds undersøgelse.
“Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende. Uanset om man er barn, ældre eller alene, skal man kunne tage S-toget og føle sig tryg,” siger han.
Københavns Kommunes årlige Tryghedsundersøgelse fra 2023 viser i tråd med Dansk Jernbaneforbunds undersøgelse, at stationer og stoppesteder er de steder, hvor flest københavnere angiver, at de er utrygge ved at færdes.
Private vagter og bedre overvågning
I 2021 kom den daværende socialdemokratiske regering med udspillet ‘Et tryggere Danmark’, der blandt andet skulle øge trygheden på S-togsstationer.
Her besluttede man at indsætte private vagter, der skulle patruljere på S-togsstationerne, samt at øge antallet af overvågningskameraer og bemandingen i DSB’s overvågningscenter.
De første tryghedsvagter blev indsat i hovedstadsområdet i august 2022, og sideløbende gik man i gang med at udskifte en række overvågningskameraer på S-togsstationerne.
På trods af initiativerne er andelen, der har følt sig utryg i et S-tog eller på en S-togsstation steget fra 17,5 procent i 2022 til 18,1 procent i 2023.
| Sådan patruljerer tryghedsvagterne Tryghedsvagterne patruljerer alle ugens dage. Som udgangspunkt skulle 4-6 vagter patruljere i dagtimerne, mens 6-10 vagter skulle patruljere i aften- og nattetimerne. Vagterne blev indsat på strækningerne København H-Høje Taastrup, København H-Køge og på Ringbanen mellem Ny Ellebjerg og Hellerup og Hellerup og København H. Derudover er det blevet muligt at tilkalde vagter til bestemte opgaver via overvågningscenteret. De private vagters beføjelser gælder som udgangspunkt kun på S-togsstationernes perroner og ikke i togene. Kilde: Regeringen.dk |
Da tiltagene blev indført, var Simon Lorey Kjærsgaard positivt stemt overfor tryghedsvagterne, men alligevel har de ikke øget hans tryghed.
“Man ser dem så sjældent, at man tvivler på, hvor mange gange de faktisk er ude. Jeg ser dem aldrig rigtig på nogen af de stationer, hvor der er brug for dem.”
Simon uddyber, at han primært har set tryghedsvagterne på de større stationer, mens det oftest er på de mindre stationer som Ishøj, Hundige og Herlev Station med mindre belysning og færre mennesker, at han føler sig utryg.
De rette tiltag?
Ifølge Lars Gøtke, underdirektør i DSB Ejendomme, har tiltagene ikke været perfekte fra start. I DSB evaluerer og justerer man tiltagene løbende.
”Det er et års tid siden, vi lancerede tiltagene, og vi udvikler hele tiden vores koncept på baggrund af de læringer, vi opnår undervejs. Det tror jeg også, at Dansk Jernbaneforbunds undersøgelse er et udtryk for,” siger han.
Hos Dansk Jernbaneforbund er konklusionen dog klar: tryghedsvagterne har ikke haft nogen effekt.
“Det, vi kan konkludere, er, at tryghedsvagterne ikke har reduceret utrygheden signifikant i det år, de har været indsat,” siger Simon Bauer, kommunikationschef hos Dansk Jernbaneforbund.
Lars Wiinblad, projektleder i Passagerpulsen, som er en del af Forbrugerrådet Tænk, er dog tilbageholden med at drage konklusioner. Han mener, at det er for tidligt at vurdere tiltagenes effekt.
“Jeg ville ikke forvente et resultat efter ét år, men hvis man ikke inden for de næste maksimalt fire år kan se en væsentlig positiv udvikling, så vil jeg sige, at det er spildte kræfter,” siger han.
Andres adfærd skaber utryghed
Men hvad er årsagerne til, at knapt hver femte S-togsbruger har følt sig utryg indenfor det seneste år?
Passagerpulsen har netop udgivet en undersøgelse af danskernes tryghed på stationer. Undersøgelsen viser, at 70 procent af de passagerer, der har følt sig utrygge, har angivet medpassagerers adfærd som årsagen til utryghed. Denne adfærd kan være fra højtråbende og berusede personer samt andre, der har taget ophold på stationen.
Simon Lorey Kjærsgaard følte sig utryg en sen aften på Ishøj Station, hvor en gruppe unge, sortklædte mænd stod og hang ud i den tunnel, der fører væk fra stationen. De havde ‘hot box’et’ tunnelen; det vil sige, at de havde skabt en tyk sky af hashrøg i tunnelen.
“Jeg havde ikke andet valg end at gå forbi dem. Jeg tænkte bare, at jeg skulle sørge for ikke at få øjenkontakt. Men jeg havde det fucking skidt med at gå forbi dem,” fortæller Simon.
Simon oplever det som særligt utrygt at færdes på stationerne i ydertimerne. Foto: Emilie Rasmussen
Det er en naturlig reaktion at blive utryg som følge af andres adfærd, siger Tina Wilchen Christensen, adjunkt og postdoc ved DPU – også selvom utrygheden i en række af tilfældene vil være irrationel.
“Det handler om styrkeforholdet mellem dig og dem. Man kan hurtigt føle sig meget alene, hvis man ikke har nogen at gribe til,” siger hun.
Hun uddyber, at påvirkede eller psykisk syge mennesker i nogle tilfælde også vil kunne skabe en følelse af utryghed, da de kan fremstå utilregnelige.
Et ønske om mere personale
Utrygheden er ikke et vilkår, som man fra politisk side accepterer.
“Det er dybt problematisk, at der kan være en truende stemning på stationerne og i togene,” siger Rasmus Prehn.
Fælles er enigheden om, at det nuværende niveau af utryghed er utilfredsstillende – og når der skal peges på et løsningsforslag, går ét igen: øget personale.
Hos DSB er der behov for øget personale, hvis trygheden skal forbedres yderligere for passagererne.
“Det kræver øget bemanding og en mere synlig tilstedeværelse,” siger Lars Gøtke.
Han peger ikke på en bestemt personalegruppe, men undersøgelsen fra Dansk Jernbaneforbund viser, at 51,6 procent af passagererne mener, at mere DSB-personale vil være med til at øge trygheden på deres togrejser.
“Folk efterspørger mere DSB-personale,” siger Simon Bauer. “Vi siger ikke, at det er den eneste løsning i verden, men der er blevet brugt mange penge på private vagter, som ikke har haft nogen effekt, når vi måler på det.”
Lige nu må de private tryghedsvagter kun patruljere på stationerne og perronerne. Foto: Malou Marker
Lars Wiinblad er enig i, at personale er en del af løsningen, men han understreger, at man ikke vil kunne komme utrygheden fuldstændig til livs.
“Det lyder meget urealistisk, at ingen vil føle sig utrygge, netop fordi det er så subjektivt. Men jeg tænker, at vi kan komme meget længere, end vi er nu.”
Selvom Tina Wilchen Christensen ikke direkte kan bekræfte, at mere personale er en løsning, så medgiver hun, at flere mennesker på stationerne og i togene generelt kan være tryghedsskabende.
“Det er klart, at det vil have en positiv effekt. Du vil få oplevelsen af, at der er nogen, som passer på dig og som du kan søge hjælp hos, hvis der skulle opstå problemer.”
Sofie Kirt Strandbygaard, specialist i kriminalpræventiv byplanlægning, bekræfter, at mere personale er en af løsningerne.
“Vagter og personale i det hele taget er tryghedsskabende for passagererne,” siger hun.
Rasmus Prehn forstår godt ønsket om mere personale, men mener også, at det er nødvendigt at have øje for balancerne, da mere personale ikke skal gøre det dyrere at benytte sig af den kollektive transport.
“Der er ingen tvivl om, at hvis man havde mere personale i togene, så ville det også give mere tryghed, så det tror jeg da, mange godt kunne ønske. Men ud fra vores ressourcer og arbejdskraft, tør jeg slet ikke love noget,” siger Rasmus Prehn.